mandag den 29. oktober 2012

GRAN SMAGER SUPER




Julie Swane og Johanne Bjørndahl fra Nature Foods har netop udgivet  bogen MAD MED GRAN sammen med forlaget Vingefang.

Ideen til bogen opstod for et par år siden i forbindelse med ferniseringen til en udstilling om bæredygtigt byggemateriale, som SUPERWOOOD og kunstneren Torgny Wilke samarbejdede om.

I stedet for de sædvanlige pindemadder og snacks foreslog arkitekt og udstillingsleder Bo Christiansen at kontakte Julie og Johanne fra Nature Foods, som udvikler opskrifter af vilde spiselige planter, arrangerer lærerige  indsamlings-udflugter i naturen samt madlavningskurser.

Det kreative team fik hurtig ideen at maden til ferniserringen skulle byde på smagsoplevelser baseret på gran, som er det træ SUPERWOOD bruger til sin miljøvenlige gennemimprægnering. Johanne og Julie tog entusiastisk opgaven på sig og fik indsamlet og afprøvet ideer og opskrifter med gran.

Gran i mad er en overaskende velsmagende og unik ingrediens

Ideen viste sig at være rigtig god, for gran i mad er en overaskende velsmagende og unik ingrediens. Siden har de arbejdet med opskrifterne, som så resulterede i udgivelsen af en bog med Forlaget Vingefang, som laver bøger om selvforsyning.

„Mad med gran“ er både en naturguide og en kogebog, og man får et helt nyt syn på nåleskoven og grantræerne ude i hækken. Gran er herhjemme en utraditionel råvare, men både samer og indianere har brugt gran i gryderne langt tilbage i tiden. Den flot illustrerede bog er for folk, der elsker at eksperimentere i køkkenet, og giver blandt andet opskrifter på granmarineret mørbrad, granmarengs og gransirup.


























Fotos: Forlaget Vingefang

torsdag den 25. oktober 2012

Hvorfor i alverden et træhus?

Ny tegnefilm fra Træ Er Miljø, der i løbet af 1 minut og 55 sekunder fortæller om verdens bedste byggemateriale.




Se også tegnefilmen om verdens mest miljøvenlige råstof